Broager-Hallen søger Centerleder

3. juni 2021 11:44 , af Ulrik Franke Andersen

Vil du være med til at videreudvikle byens samlingssted og stå i spidsen for et traditionsrigt, aktivt hus, hvor byens borgere kan samles omkring kultur, sport og samvær – så se med her.

Broager Hallen danner rammen om en kæmpe vifte af både aktiviteter og sportsgrene, men også kulturelle og sociale arrangementer. Broager Hallen har ud over 2 haller også en kultursal, Cafeteria og motionscenter.

Broager Hallen er en selvejende institution, med en aktiv frivillig bestyrelse. Centerlederen vil referere til bestyrelsen.

Centerlederen har ansvaret for den daglige drift og administration af Broager Hallen, herunder sikre renholdelse og vedligehold af alle bygninger, faciliteter og tekniske installationer både inde og ude. Desuden medvirke til at skabe et godt og tillidsfuldt miljø og være omdrejningspunkt for mange forskellige brugere, fra bl.a. skole og omegnens mange foreninger.

Arbejdet udføres i tæt sammenarbejde med vores hal-assistent samt ungarbejder efter behov.

Der skal påregnes forskudt arbejdstid, dag, aften og weekend, afhængigt af aktivitetsniveauet i hallen.

Vi søger en ”multikunstner” med følgende egenskaber/kvalifikationer

 

Vi ser gerne du kan tilbyde flere af følgende kvalifikationer:

  • Praktisk håndelag for mindre vedligeholdelses opgaver
  • Struktureret tilgang til arbejdet
  • Udvise godt købmandskab
  • Administrativ forståelse
  • Budgetforståelse, regnskab løses i øvrigt i tæt samarbejde med vores revisorer
  • IT-kundskab på brugerniveau, Microsoft Office
  • Kørsel i egen bil kan forekomme og vil blive afregnet efter gældende takst

Du har flere af disse egenskaber:

  • Imødekommende og er empatisk
  • Selvstændig, kommunikativ, glad, venlig og en som kan lide at omgås mennesker i alle aldre
  • Skabe relationer og fremme det gode sammenarbejde
  • Kan sætte rammen, men gøre det med et smil
  • Sportslig- og kulturinteresseret og gerne med forståelse for det frivillige foreningsliv
  • Interesse i at udvikle og fremme centrets tilbud, så nye aktiviteter og arrangementer kan tiltrækkes
  • Lokal forankring eller et godt kendskab til lokalområdet foretrækkes

Vi tilbyder et alsidigt, udfordrende, spændende og selvstændigt job med gode muligheder for at sætte dit personlige præg på stillingen og din hverdag. Vi tilbyder opkvalificering og kurser efter behov.

Der er tale om en fuldtidsstilling med sæson og varierende arbejdstid. Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Jobbet er betinget af at der kan forvises en ren straffeattest og at der kan opnås børneattest for myndigheds godkendelse.

Se mere på www.broagerhallen.dk.

Kortfattet ansøgning og CV sendes til kontor@broagerhallen.dk mærket Centerleder senest den 31. august.

Samtaler vil blive afholdt løbende. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte hallens bestyrelsesformand,

Ulrik Franke Andersen, tlf. +45 20613280 efter kl. 1600.

Vedhæftede filer