Nye tiltag mod covid-19

26. oktober 2020 09:46 , af Jennifer Fischer-Möhring

26-10-2020

Nye tiltag mod covid-19 på Kulturministeriets område

Med regeringens udmelding den 23. oktober 2020 forlænges de nuværende restriktioner, og samtidig indføres der nye og skærpede restriktioner fra mandag den 26. oktober 2020 (krav om mundbind dog først fra 29. oktober 2020). Det medfører følgende restriktioner og anbefalinger på kultur- og idrætsområdet.

  • Forbud mod at forsamles mere end 10 personer.
  • Der er dog en undtagelse for dette for idræts- og foreningsaktiviteter uden overnatning for børn og unge op til 21 år inklusiv evt. ansvarlige personer over 21 år, hvis dette vurderes nødvendigt for forsvarlig afholdelse af aktiviteten. Der må maksimalt samles 50 til disse aktiviteter.
  • Forsamlingsforbuddet på 10 personer gælder ikke for professionelle idrætsudøvere.
  • Almindelig ophold og færden på en arbejdsplads er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på mere end 10 personer (f.eks. professionelle udøvere på en scene).
  • I lokaler, lokaliteter og arrangementer mv., hvor kunder, besøgende eller deltagere i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, biograflærred, bane eller lignende må der være op til 500 personer til stede.
  • Der skal bæres mundbind eller visir indendørs på kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter, herunder museer, idrætshaller, kunsthaller, spillesteder, biblioteker, kulturhuse, zoologiske anlæg, videnspædagogiske aktivitetscentre, biografer, teatre mv.
  • Anbefaling om aflysning af arrangementer, der primært har et socialt formål samt arrangementer med overnatning f.eks. kolonier, lejrskoler og studieture.
  • https://kum.dk/fileadmin/_kum/3_Temaer_og_kampagner/Covid-19/Q_A_covid-19_tiltag_oktober_2020_master

 

Ministerium præciserer regler for træningscentre - mundbind skal ikke bæres mellem maskiner

Fra torsdag (29-10-2020) skal man bære mundbind de steder, hvor offentligheden har adgang for at mindske smitten med coronavirus.

Det gælder dermed også i fitnesscentre landet over, "når man ikke udøver sin idrætsaktivitet".

Det bekræfter Kulturministeriet lørdag aften. Men kravet gælder ikke, når man bevæger sig rundt i centret under sin træning.

Afstandsreglerne er stadigvæk gyldig.

Kort sagt:
Du SKAL have mundbind  på når:
du bevæger dig rundt i hallens område uden at træne med. Gælder alle steder, undtaget baderum.
Du skal IKKE bruge mundbind når:
du træner (hallerne og Motionscenter), når du sidder ned i cafeteriet/hallerne/foyen.